PSYKOTERAPI
Psykoterapeut-MPF fra Institut for Gestaltanalyse, også kaldet Bjødstrup, i et samlet forløb på 6½ år. Videreuddannet i ACT (Acceptance and Commitment Therapy) fra Kognitivgruppen og certificeret ACT-coach fra ACT-Danmark. Jeg kan varetage individuel terapi, parterapi og gruppeterapi.
(MPF betyder, at min uddannelse er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening, og at jeg er medlem af denne forening. Dermed er jeg også underlagt foreningens etiske regler for udøvelse af psykoterapi).
PROBLEMOMRÅDER
Har du “ondt i livet” vil det oftest give sig udtryk på flere måder. Hvis jeg skal fremhæve de områder, som jeg oftest arbejder med, vil det være disse:
Dårlig kontakt til sig selv og andre
Stress
Ringe selvværd
Depression
Sorg
Dårlige vaner
Angst
Andre former for mistrivsel
MENNESKESYN
Mit grundlæggende menneskesyn er, at alle mennesker – og dermed også mine klienter – altid gør det bedste de kan – ud fra deres eget ståsted. Dette gælder også i de situationer, hvor deres handlinger i deres egne øjne og i omverdenens øjne fx er moralsk forkastelige. En nysgerrig, grundig og seriøs undersøgelse vil altid vise, at der er gode grunde til at handle som vi gør.
Som klient kan du derfor forvente at blive mødt på en imødekommende og ikke forudindtaget måde af mig.
TERAPISAMTALEN
En individuel samtale vil typisk vare en time. Vi kan dog aftale, at den skal vare længere.
Da det er vigtigt for mig, at mine samtaler skal gøre en positiv forskel, prioriterer jeg
– at skabe en tryg stemning
– en grundig udredning af problemet
– at klienten lærer konkrete teknikker til at håndtere sit problem
– at klienten træner teknikker mellem samtalerne
Samtaler i parterapi vil typisk vare mellem 1,5 og 2 timer, og gruppeterapi mellem 2 og 3 timer.
MIT FAGLIGE GRUNDLAG
Jeg er oprindelig uddannet gestaltterapeut. En retning, som jeg stadig er inspireret af. Efter at jeg er blevet videreuddannet i ACT – Acceptance and Commitment Therapy, og jeg har undervist i ACT gennem flere år, arbejder jeg i stigende omfang ud fra denne tilgang, da det erfaringsmæssigt er den, der giver de bedste resultater på kortest tid. Derudover har jeg et godt kendskab til den kognitive, systemiske og narrative tilgang.
Læs mere
ACT – Acceptance and Commitment Therapy
ACT er en ny terapiform, som samtidig er en samtaleteknik, der kan bruges i supervision og f.eks. i samtaler med udsatte børn og unge omkring mistrivsel og personliget besvær. Den henter sit stof fra adfærdsterapi, eksistentialisme og mindfulness.
I ACT mener man at hovedparten af menneskers mistrivsel (her ses bort fra krig og sult) skyldes “kognitiv fusion” og “oplevelsesmæssig undgåelse”. Med førstnævnte menes, at personen “smelter sammen” med sine tanker og ser og oplever verden ud fra / gennem tankerne. Man kan sige, at tanken spærrer for det mentale udsyn. Med “oplevelsesmæssig undgåelse” menes, at personen forsøger at slippe væk fra ubehagelige tanker, følelser og kropsfornemmelser.
Begge processer er ifølge ACT med at at forstørre personens ubehag og på den måde skabe et sekundær lidelse oven i en oprindelige smerte. Samtidig vil både fusion og oplevelsesmæssig undgåelse fjerne personen fra det der er vigtigt for denne, nemlig vedkommendes personlige værdier. Dermed risikere også meningen med livet at forsvinde.
I ACT arbejdet man ud fra følgende seks kerneprocesser:
– At være i nuet: At være bevidst om det der sker med og i dig lige nu. Er du ikke tilstede i nuet er du optaget af noget andet. Dermed mister du vigtige oplysninger, og det bliver sværere for dig at træffe beslutninger, som forbedrer dit liv.
– Accept: Smertelige tanker og følelser, skal man ikke bekæmpe, da det medfører en række skadelige følgevirkninger på den lange bane. I ACT lærer man teknikker til at acceptere disse tanker og følelser, så de fylder mindre.
– Defusion: Ubehagelige tanker skal man hverken bekæmpe eller forsøge at flygte fra, men man skal defusionere fra dem. D.v.s. at man indtager en iagttagende og accepterende mental position, hvor man betragter tanken som det den er – bare en tanke. Det vigtige spørgsmål til en besværlig tanke er ikke, om den er sand eller falsk, men om den er funktionel. Altså om den er hjælpsom i forhold til det liv, man ønsker at leve.
– Det iagttagende selv: Den del af din bevidsthed, som er helt afgørende for at kunne defusionere og som hjælper dig til at betragte dig selv, når du udfører mentale og handlemæssige processer.
– Kontakt til værdier: Dine personlige værdier er som en slags kompas for dig. De giver retning og mening i livet. Arbejdet med værdier er helt centralt i ACT.
– Engageret handling: Handling, som er motiveret af og styret af dine inderste værdier. Her er fokus på barrierer mod værdibaseret handling og redskaber til at tackle disse modstande.
Gestaltorienteret tilgang / psykodynamisk
Det psykologiske grundlag er gestaltpsykologiens fokus på holisme (helhedssyn) og fænomenologi (vores oplevelser).
Mit arbejdspunkt i denne terapi er derfor klientens oplevelser og de processer i klienten, der styrer vedkommendes oplevelser. Evnen til selvregulering af egne behov står helt centralt i denne terapiform. Hvis det derfor viser sig, at du har svært ved at regulere dine behov, er mit fokus i terapien de hindringerne, der er inden i dig, som besværliggør, at disse reguleringsprocesser kan foregå på en hensigtsmæssig måde for dig.
En vigtig metode i terapien er også at klienten skal identificere sig med de sider af sig selv, som vedkommende ikke bryder sig om og derfor forsøger at slippe af med. Med reel identifikation og dermed accept af den besværlige side af dig selv, starter den positive forandring for dig. Det hedder “Den parakdoksale forandringsteori.”
Kognitiv tilgang
Her arbejder jeg med den indflydelse klientens tanker og handlinger har på vedkommendes følelser og kropsoplevelser. De to sidstnævnte forsøges påvirket indirekte via alternative tanker og bestemte handlinger. Klientens automatiske tanker / impulser, grundantagelser og kognitive skemaer er centrale dele af kognitiv terapi.
Narrativ tilgang
Den narrative terapi bygger på den opfattelse, at sproget ikke bare beskriver verden men også skaber den. Endvidere fremhæves det – ofte oversete – faktum, at der er stor forskel på “story lived” og “story told”. Den dominerende historie vi fortæller om os selv, præger vores identitet på godt og ondt.
Så et fokus i narrativ terapi er at finde mere opbyggelige alternative historier som modvægt til din – i dette tilfælde negative – dominerende historie, som du kan have om sig selv. Dette gøres ved at sætte fokus på de af dine handlinger, tolkninger og gennemlevede episoder, som modsiger din dominerende historie.
Et andet fokus i denne terapiform er “eksternalisering af problemet”, hvor problemet betragtes som noget, uden for klienten, som lever sit eget liv. Nogle gange vinder problemet over klienten, og andre gange vinder klienten over problemet. Denne måde at snakke om problemet på skaber mulighed for, at jeg kan lave en alliance mellem mig som terapeut og dig som klient – mod problemet.
Systemisk tilgang
I systemisk teori er relationen og ikke individet den mindste enhed. Her interesserer man sig mere for relationer, mønstre, strukturer og gensidig afhængighed, end i objekters konstante kendetegn.
Når vi i denne terapi derfor taler om årsager, vil jeg supplere den “normale” lineære forklaring (= een årsag) med mere cirkulære tilgange. D.v.s. se på mange mulige årsager og deres virkning / effekt. Jeg vil være optaget af, hvilke mønstre du som klient befinder dig i, og hvad disse mønstre gør ved dig. Har et mønster en negativ effekt på dit liv, vil vi sammen undersøge, hvad der skal til, for at du kan bryde mønstret.
Din adfærd og selvopfattelse i forskellige kontekster kan også være relevant at inddrage. Herunder teorien om “De tre domæner”, der kan ses som et redskab til at forstå rammerne omkring kommunikation på f.eks. en arbejdsplads. I systemisk inspireret terapi benytter man sig af forskellige spørgsmålstyper, som på hver deres måde har en særlig effekt på klienten, og som inviterer denne til at belyse det konkrete samtaleemne på bestemte måder.